Månedens sang – Maj

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned

Majs sang er:

Se, det summer af sol over engen

Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli’r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli’r voks i mit bryst.

Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!

Tekst: Holger Drachmann, 1897
Melodi: Stephen C. Foster

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.