Meretes blog

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned i året.

Der er jo et hav af julesange man kan vælge. Og egentligt er det jo meningen, at jeg vil hylde den gamle danske sangskat. Men mit decembervalg er faldet på en knapt så julet julesang.

Julesang

En mørk og kold december aften
Vinden peb og sneen føg
Vi sad og hørte radio
En melodi, en simpel sang
Historien om den der gang,
to mus faldt ned i en spand med mælk
De skreg, men der kom ingen hjælp
Og snart så var det jul
To trætte mus i en spand med mælk
De svømmede rundt så godt de ku’
Men håbet svandt – hva’ gør vi nu?
Den ene ville drukne sig,
men makkeren sagde nej, nej, nej
For håbet sejrer kun, måske
Så længe vi leder efter det
Bliv ved at lede efter det
Så svømmede de, som aldrig før
Og mælken blev til sidst til smør
Så kravlede de op på land
Stod frem og knugede hinanden
Og ønskede glædelig jul
Og ønskede glædelig jul
Og ønskede glædelig jul
Og ønskede glædelig jul
Og ønskede glædelig jul
Og ønskede glædelig jul
Og ønskede glædelig jul
Og ønskede glædelig jul
Og ønskede glædelig jul (Merry Christmas)
Og ønskede glædelig jul (Merry Christmas)
Og ønskede glædelig jul (Merry Christmas)

Komponist: Gnags
Tekst: Gnags

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned i året.

Novembers sang er:

Regnvejrsdag i november

Jeg vil male dagen blå
med en solskinsstribe på
vælge lyset frem for skyggen
gi’ mig selvet puf i ryggen
tro på alting, selv på lykken
jeg vil male dagen blå.

Jeg vil male dagen gul
solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder
alle regnvejrsdage ender
der står ‘maj’ på min kalender
jeg vil male dagen gul.

Jeg vil male dagen rød
med den sidste roses glød
jeg vil plukke kantareller
løvetand og brændenælder
leve i det nu, der gælder
jeg vil male dagen rød.

Jeg vil male dagen grøn
dyb og kølig – flaskegrøn
sætte tændte lys i stager
glemme rynker, dobbelthager
håbe på mit spejl bedrager
jeg vil male dagen grøn.

Jeg vil male dagen hvid
nu hvor det er ulvetid
købe franske anemoner
for de sidste tyve kroner
lytte til Vivaldis toner
jeg vil male dagen hvid.

Jeg vil male dagen lys
strege ud og sætte kryds
jeg har tusind ting at gøre
klokken elleve-femogfyrre
blev november hængt til tørre
jeg vil male dagen lys.

Melodi: Pia Raug
Tekst: Ebba Munk Pedersen

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned i året.

Jeg har haft svært ved at finde en oktobersang. Jeg fandt denne på nettet, men må indrømme, at jeg ikke selv kender den.

8. Oktobersang

Nu fejer blæsten gennem gaderne
det blir vinter med kulde og slud
nogen kan rejse bort til fjerne varme steder
andre må blive her og holde ud

Vi skutter os i kulden, vi klumper os sammen
der blir langt, så langt fra ven til ven
vi ses, men ikke for at mindes
skønne dage som ikke kommer igen

Se fuglene de samler sig i flokke
de glade gæster de siger farvel
og mens den mørke tid går over vores flade land
sidder vi tilbage her med os selv

Jeg vågner ved at morgenrøden langsomt
kravler op og banker på min dør
med ét så står den lyse dag herinde
blidt river hun mig ud af natmandens klør

Åh skal vi to ikke gå sammen
til verdens ende og tilbage igen
du er den jeg allerhelst vil leve med
du er den jeg allerhelst vil kalde min ven

Tekst og musik: Niels Skousen

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned i året.

Septembers sang er:

Nu falmer skoven trindt om land

Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler,
nu storken flyver over strand,
ham følge viltre svaler.

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

Men i vor lade, på vor lo,
dér har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.

Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.

Ham takke alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet!

Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kærne.

Og når til sidst på herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i paradis vi finder.

Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så’ og pløje,
da kommer aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.

For høsten her og høsten hist
vor Gud ske tak og ære,
som ved Vorherre Jesus Krist
vor fader vilde være!

Hans ånd, som alting kan og véd,
i disse korte dage
med tro og håb og kærlighed
til himlen os ledsage!

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1844
Melodi: Tysk, ca. 1640

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned i året.

Augusts sang er:

Vipper springe over klinge

Vipper springe
over klinge
under leers lyd.
Brune piger danse,
spøge, flette kranse,
overalt er fryd.

Alt sig glæder,
munter kvæder
hver, så godt han kan.
Tæt om fiskedammen
spise davren sammen
dreng og bondemand.

Hans og Tyge
leen stryge,
meje skår på skår.
Pigerne begynde
sæden op at binde,
alt så lystigt går.

Fro i klynge
piger synge
under leers klang.
Ja, til dagen viger,
og til månen stiger,
lyder munter sang.

Tekst: L. Hölty, 1771
Melodi: C. E. F. Weyse, ca. 1790

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned i året.

Julis sang:

Du Danske sommer jeg elsker dig

Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Kom, kom, kom
i drømme gror under månens horn.

Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdomjubled’ din lovsang ud,
hun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
til dåb i glemsel og evighed!

Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted’ af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort hjerte svulmed’ af tro og tak.

Og stundom ud af din fulde glød
sprang lyn fra skyen i jordens skød,
og tordenlatter og tordenregn
din troldom spændte fra egn til egn.
Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.

Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går tit du kold over landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg ved, dit hjerte er guld endda.

Melodi: Otto Mortensen 1932
Tekst: Thøger Larsen 1923

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned i året.

Junis sang:

Når egene knoppes

Når egene knoppes,
og granerne duppes,
og skræpperne kante den støvede vej.
Når frøen fortæller,
mens guldregnen hælder
sig over syrenen i hviskende leg,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj!
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
farvel og på gensyn, du liflige maj!

Når rugen alt bølger,
og kornblomsten dølger
sin blå lille kyse bag gitter af strå.
Når føllene tumle,
mens køerne gumle,
og viben sig soler med ungerne små,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
og derom alt fløjter den nattergal grå.

Når skoven har skygge,
og bien gør lykke,
og bøgen har mørknet sit lyseste blad.
Når roser udspringe
blandt torne, som stinge,
lig luende elskov af truende had,
da dages, da kommer
den danske skærsommer,
den er der, og gør selv den tungeste glad.

O, fly ej for snarlig,
men bring os lidt varlig
fra nætternes lyse til tusmørkets stund!
Vi vented så længe
på blommende enge,
på duften fra rosernes svulmende mund, –
men bedst som du kommer,
du favre skærsommer,
så hastigt du flyr som et drømmerigt blund!

Komponist: Oluf Ring, 1922
Tekst: Christian Richardt

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned

Majs sang er:

Se, det summer af sol over engen

Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli’r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli’r voks i mit bryst.

Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!

Tekst: Holger Drachmann, 1897
Melodi: Stephen C. Foster

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned i året.

Aprils sang er:

Kom maj du søde milde

Kom, maj, du søde, milde!
Gør skoven atter grøn,
og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.
Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!
Ak, kære maj, hvor gerne
igen i marken gå.

Om vintren kan man have
vel mangt et tidsfordriv.
Man kan i sneen trave,
å ja, et lystigt liv.
Har leg af mange arter,
især ved juletid,
vel også kanefarter
på landet hid og did.

Men når sig lærker svinge
mod sky med lifligt slag,
på engen om at springe
det er en anden sag!
Men nu min kæphest rolig
i krogen hist må stå,
thi uden for vor bolig
man kan for søl ej gå.

Du derfor smukt dig skynde,
kom, kære maj, o kom,
at snart vi kan begynde
på marken vor springom.
Men frem for alt du mange
violer tage med,
og nattergalesange
og kukkeren tag med!

Tekst: C. A. Overbeck
Melodi: W. A. Mozart, 1791

Hvert forår efter jeg er flyttet til denne dejlige egn, tænker jeg over alle de dejlige årstidssange, vi har i Danmark. Jeg synes, det er trist, at man synger så lidt i dette land. Så i år vil jeg uploade en månedens sang for hver måned i året.

Marts sang:

Den blå anemone
Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.

På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: “Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer.”

Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«. da jeg sad
i vint’rens grumme done.
Nu gør min anemone
mig atter fri og glad.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la’r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er vor skaber stor!

Digt:  Kaj Munk 1943
Musik : Egil Harder 1945